Lærere og elever om brugen af ABCbox

Nedenfor findes nogle kommentar om anvendelsen af ABCbox

Jeg har modtaget følgende anmeldelse fra Magnus Gellert Kaasen, 14 år 
ABCbox har hjulpet mig med at sætte tingene i system, og det har gjort det både lettere og sjovere at lære, og det betyder, at jeg bedre har kunnet huske det hele.

Fra anmeldelse på Facebook
"Jeg har købt at klassesæt ABCbox - dvs jeg har endnu ikke købt til 22 elever, men 11 sæt. Jeg tænker at mine elever får mest ud af at arbejde med det parvis og ikke helt, som vejleningen i boxen foreskriver. Senere, når jeg og elverne er mere fortrolige med arbejdet vil jeg overveje at købe flere sæt, så jeg kan bruge det fuldt ud med en klasse.
Min oplevelse af begrebstræning i grundskolen generelt, er at den er mangelfuld eller meget forskellig, det oplever jeg både til dagligt i egne og kollegaers klasser og i mit arbejde som censor og beskikket censor. Jeg har talt med mine kollegaer om hvordan vi kunne give denne del et løft og ABCboxen er en af delene af et løft i alle naturfagene (også matematik).

Jeg oplever ABCboxen som et kærkommet hjælpemiddel til ikke blot at færdighedstræne begreberne til paratviden men også til at tale sammen om begreberne, så de får fylde og mening for hver enkelt elev og rent faktisk sætter sig som brugbar viden, der kan anvendes i undervisningen og virkeligheden.

Sammen med fagkollegaer er det blevet tydeligt for os at vi har brug for et fælles sprog omkring fagbegreber og vi måtte tage nogle bevidste valg, får at det kunne blive en realitet. Nu starter vi med ABCboxen og bygger, så måske selv videre, men der er ganske mange begreber, så jeg tvivler på vi tørster efter mere lige med det samme.

Glæder mig dog til at vi evt. kan indkøbe fagboxe til geografi, biologi og matematik også." Nick Hougaard, underviser i alle naturfaglige fag i grundskolen. (7.kl.-9.kl.)

“Ved at bruge ABCbox Kemi 10 minutter inden hver kemiklasse, kan jeg huske kemiske begreber meget bedre. Systemet er sådan at du gentager hvert kort indtil det er sikkert at du kender begrebet udenad. Det er ligesom en mini-solo-quiz, og det er hvad er så sjovt ved det, synes jeg. Og der er også forskellige niveauer. Med ABCbox Kemi er det en fornøjelse at øve kemiske begreber!” Udvekslingsstudent Marie, Belgien

 

 

“Jeg har afprøvet ABC-bokse på C-niveau med to forskellige kemi-hold.
Jeg har oplevet, at det bidrager positivt med ABC-bokse i undervisningen. Det tyder på, at eleverne både synes det er sjovt og lærerigt.
Jeg prøvede først at lade eleverne bruge ABC-bokse som det første i timen, men jeg er i stedet for gået over til, at det er noget, jeg bruger midt i timen. Efter en masse tavleundervisning eller en masse opgaver kan det virke aflastende og forfriskende for eleverne at arbejde med ABC-bokse engang midt i undervisningen. Så mit eget indtryk er, at det er den bedste måde at udnytte dem på.
Særligt først på året er det godt, at der gives tydelige instruktioner til, hvordan de skal bruges, og som lærer er det godt at gå rundt og tjekke, om nogen har spørgsmål til enkelte af kortene. Men der går ikke lang tid før eleverne er selvkørende.
Det kan være forvirrende for eleverne, at de møder hele årets pensum fra starten af året, men til gengæld kan de genkende det senere på året. Det er dejligt, når tingene er lidt velkendte i forvejen.
Langt de fleste af kortene er meget centrale, men der er nogle ting, vi ikke er kommet omkring i min undervisning, særligt blandt apparaturet. Fx er mine elever ikke stødt på et “urglas” i noget forsøg.
Andre gange har det omvendt været en anledning for mig til at fx vise en skilletragt frem og forklare om, hvad det er. Hvis ikke det var for ABC-boksene, var vi sikkert ikke kommet ind på det i undervisningen.

Så min anbefaling til brug af ABC-bokse er:

  • Brug ABC-bokse midt i timen som en slags “pause”
  • Brug hyppigt ABC-bokse, men kort tid af gangen (fx 5 minutter)
  • Alle kemi-kollegaer skal indbyrdes aftale, at kufferten med ABC-bokse kun bruges til ét hold af gangen. På den måde kan den enkelte elev få sin egen boks uden kortene rodes sammen af andre elever. Jeg har selv oplevet kollegaer, der uanmeldt har brugt dem i deres undervisning, hvilket har forvirret eleverne.
  • BRUG ABC-bokse, det kan klart anbefales!
    Jeg regner fortsat med at bruge ABC-bokse. Det er dejligt med materialer, og fint, at det hele ikke behøver være online hjemmesider eller andre IT-virkemidler. Det er der mange muligheder med i forvejen.” Rasmus Najbjerg, Kalundborg Gymnasium